Teambuilding med GPS

Andre Kategorier

Fandt du ikke hvad du søgte, så prøv de her kategorier istedet

GPS Teambuilding i virksomheden

Er det nu, I virkelig skal prøve hinandens grænser af – intellektuelle, fysiske, psykiske såvel som tekniske? Og skal det være på lidt anderledes manér end ved et klassisk brætspil eller en anden form for ’leg’ til et møde eller en teamdag? I så fald er det måske GPS teambuilding, I skal forsøge jer med.

Der findes mange forskellige måder at bruge GPS teambuilding på, men den mest klassiske måde at opbygge sådan en event er ved at opbygge jeres aktivitet som en form for orienteringsløb. Selvom det er helt klassisk at lave GPS teambuilding som orienteringsløb, er der dog mange måder, hvorpå I kan vælge at opbygge jeres kollegiale, digitale orienteringsløb.

Skjulte skatte i jeres nær- eller fjernmiljø

Måske kender du eller nogen fra din afdeling allerede den sport, som man kan sige, at GPS teambuilding bygger lidt på. Nemlig den GPS-nødvendige skattejagt, Geocaching. Lidt på samme måde som denne sport kan I opbygge jeres GPS teambuilding, og til jer, der ikke kender til Geocaching, kommer her en forklaring på, hvad det punktkoordinerede spil går ud på.

Geocaching er en sport, hvor man ved hjælp af en GPS-modtager kan finde skjulte skatte rundt omkring i skoven eller andre bevoksede områder. Hver enkelt person, der har tilmeldt sig Geocaching, gemmer en såkaldt ’cache’, en form for lille skat, og offentliggør koordinaterne og beskrivelse af stedet inde på geocachings hjemmeside. Herefter kan og skal andre finde den lille skat ud fra de pågældende koordinater, og det er samme koncept, I kan vælge at opbygge jeres GPS teambuilding efter.

I mindre hold på tværs af virksomheden eller jeres afdeling kan I nemlig dyste mod hinanden om at finde skjulte skatte enten på virksomhedens arealer eller måske et helt andet sted, der passer på de andre aktiviteter, I ellers har planlagt for jeres teambuilding dag. De forskellige skatte kan indeholde opgaver, I skal regne ud og løse, spørgsmål, I skal besvare, eller ting, I skal gøre. Men er der andre måder, der passer jer bedre at opbygge jeres GPS teambuilding på, kan I gøre det fuldstændig, som I lyster. Alle kan være med – det kræver blot lidt information om, hvordan GPS’en fungerer, og så er det ellers bare at gå i gang.

Styrk kommunikationen og samarbejdsevnerne

GPS teambuilding er og bliver en sjov og anderledes måde for jer kollegaer at holde en aktiv teamdag på. Det føles nemlig mere som en leg eller sågar et spil og knapt så meget arbejdsrelaterede udfordringer, når I giver jer i kast med de forskellige GPS-koordinater og lader skattejagten begynde. Men selvom det ikke just føles som en måde at styrke sine arbejdsmæssige relationer, er der meget vinding at hente i jeres evne til at samarbejde samt jeres evne til at styrke den interne kommunikation på tværs af virksomheden.

Selvom I kan opbygge jeres GPS teambuilding på forskellige måder, vil I altid arbejde og tage af sted i forskellige hold. Derfor er det ens for alle måder at udfore aktiviteterne på, nemlig at optimere ens kommunikation, effektivisere samarbejdet og prioritere opgaverne og arbejdsfordelingen bedst muligt. For løser man denne måde at arbejde på, vil I garanteret også lægget forrest i kapløbet om at vinde over jeres andre kollegaer i dagens GPS teambuilding. Men bare rolig, det er skam ikke meningen, at I skal gå stressede fra en dag i teambuildingens tegn, og derfor er det vigtigste naturligvis bare, at hvert hold løser de forskellige samarbejdsopgaver i jeres helt eget tempo.

Selvfølgelig er det også okay at sige fra, hvis der er opgaver, du eller en kollega ikke føler sig tryg ved. GPS teambuilding kan nemlig også sagtens indeholde fysiske aktiviteter, som eksempelvis bueskydning eller segway, og er der en kollega, der ikke føler sig tryg ved en given opgave, er det naturligvis også en af kunstnerne ved teambuilding; at støtte op om sin kollega, lytte og give plads til enten at lade personen trække sig eller overvinde nogle grænser og alligevel udføre opgaven – naturligvis med støttende ord, en skulder at læne sig op ad og heppende gloser.

Og så er det blot at finde ud af, hvordan de forskellige hold skal opdeles. Skal det være pigerne mod drengene? De unge mod de ældre? Eller skal alle hold mikses totalt, så I rigtig kommer rundt og får snakket med forskellige personer i virksomheden? Måske er det nemlig personer, du ikke havde snakket med, hvis ikke I havde haft denne GPS teambuilding dag.

Hvorfor vælge GPS teambuilding til din arbejdsplads?

Hvornår kan man tillade sig at hygge, skabe bedre kommunikation og styrke samarbejdet med sine kollegaer – og så måske endda i arbejdstiden med en tablet eller smartphone i hånden? Ikke så ofte, hvis du spørger os, og derfor er GPS teambuilding en anderledes, nytænkende og udfordrende måde at afholde firmaevent på, hvor alle kan være med. Også sammen med deres teknologiske apparater. Med GPS teambuilding kan I nemlig prøve kræfter med en masse forskellige aktiviteter, men hvor I alle er inddelt i forskellige hold.

GPS teambuilding er en rigtig god måde for dig og dine kollegaer alle at være fælles om én aktivitet, hvor alle – uanset højde og drøjde – kan deltage i de forskellige udfordringer. Da det er helt op til jer, der står for og udarbejdelse af denne teambuilding aktivitet, kan I vurdere, hvordan hele ’spillet’ skal bygges op. Det er derfor muligt både at integrere fysiske opgaver samt spørgsmål eller gåder, men I kan også vælge udelukkende at opbygge jeres aktiviteter ud fra spørgsmål, så den fysiske del bliver sparret væk.

Men ligegyldigt, hvordan I vælger at opbygge netop jeres udgave af GPS teambuilding, er der ingen tvivl. Alle kollegaer på kryds og tværs af de forskellige hold vil få styrket sammenholdet, få bedre kendskab til og forståelse for hinanden, men også udfordre og rykke jeres samarbejdsgrænser. Alle spørgsmål kan nemlig omhandle arbejdssituationer såvel som familie, baggrund samt opvækst og hobbyer – områder, der bringer jer tættere sammen som kollegaer.

Har du spørgsmål? Ring til os:
71 99 26 06
1.667
Virksomheder har bedømt vores teambuilding.
4,5 ud af 5

Modtag 5 gratis teambuilding øvelser

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få tilsendt 5 gratis teambuilding øvelser