Teambuilding i Silkeborg

I Silkeborg er der muligheder til lands, til vands og i luften. En tur på Himmelbjerget er naturligvis altid en turistattraktion, men som teambuilding lokalitet er der masser af muligheder. Silkeborg skaber nogle smukke rammer for en firma-dag, med massere af gode team aktiviteter, og det er nemt at slutte af med middag og overnatning på et af de fantastiske hotel- og konferencesteder inde midt i byen eller omringet af smuk natur? Kig listen af teambuilding aktiviteter igennem for at se hvad vi kan anbefale i Silkeborg.

Vælg kategori

kokkeskoler
proces & udvikling
på vandet
med tema
icebreakers
med spisning
gps
film og musik
kreativitet
børn & unge
julefrokost
firmafest

Mangler i et sted at have jeres event-dag?

Vi anbefaler at bruge Optimeet til at booke en venue. Med deres 20+ års erfaring kan de give jer god og personlig betjening og vejledning i hvilken venue der er den rette for jer.

Naturidyl og perfekte rammer for teambuilding i Silkeborg

Med fart over feltet – til lands, vands eller i luften – kan smukke Silkeborg også charmere dig og dine kollegaer med en dag i teambuildingens tegn. Nu siger vi til lands, til vands og i luften, og det er så bogstaveligt talt, som det nu en gang kan være. Læs med, og find ud af hvorfor.

Det er nok ikke til nogens store overraskelse, at Silkeborg emmer af muligheder på vandet. Med de smukke Silkeborgsøer og Gudenåen snoende langs byens geografiske placering skal der nemlig ikke herske nogen tvivl om, at med Silkeborg som teambuilding destination kan vandhundene udfordre sin vandlyst til den store guldmedalje. Kajak, vandpolo, kano, lystfiskeri, sejlads eller et koldt, forfriskende dyb i bølgen blå. Alt sammen som en integreret del af jeres sociale arrangementer – eller måske i form af en social og faglig cocktail midt ude på de smukke Silkeborgsøer?

Til vands både morgen, middag, aften – og nat, for den sags skyld

Har du, som står for planlægningen af jeres teambuilding, en forkærlighed for vand, både og naturlivet, er du havnet helt det rette sted. Flere steder ud til Silkeborgsøerne er det nemlig muligt enten at medbringe sin egen eller leje en båd, som I kan tilbringe masser af timer i/på.

Hos Skyttehusets kano- og bådudlejning kan du leje en båd, som måske skal være en lille jolle for at bringe kollegaerne fra det faglige indspark på Scandic Hotel Silkeborg, Museum Jorn, Gl. Skovridergaard Hotel og Konferencecenter eller Kedelhuset og hen til Himmelbjerget, hvor den mere sociale del af dagen skal tilbringes. Længere nede vil vi uddybe muligheder for at booke møde- og hotelfaciliteter yderligere. Måske skal det være en større båd med motor og måske overdækning, hvor I – mens I langsomt bevæger jer op langs Søerne – kan gennemgå budgetter for det kommende år, marketingsstrategier eller den nye HR-plan. Ligegyldigt hvordan, I vil tilbringe timer til søs, er der mulighed for at finde en båd, der passer perfekt til lejligheden netop her.

Hvis du er blevet hooked på idéen om at afholde dagens faglige oplæg på vandet, kan I med fordel forsøge tage kontakt til Hjejlebådene. Hjejlebådene er nemlig specialdesignet til at huse virksomheder eller andre større grupper, hvor omdrejningspunktet er oplæg i fagligt øjemed. Salgskurser, kundemøder, bestyrelsesmøder eller dagens forretningsmiddag er bare eksempler herpå. På bådene er der plads til maksimum 60 personer i forbindelse med møder og 100 personer i forbindelse med spisning.

Måske er det i stedet i forbindelse med dagens første sociale aktiviteter, at I skal leje noget at sejle i. Her vil det oplagte valg nok være en kano eller en kajak, som begge søbredder ud mod Silkebordsøerne emmer af udlejningsmuligheder for. Skal I øve samarbejdsmuligheder og blandede teams i forskellige både? Eller skal den i stedet stå på mindfullness i kajak? Især det sidste lyder måske lidt, ja, anderledes, og selvom det for de fleste kan karakteriseres således, er en kajak på Silkeborgsøerne ikke desto mindre et oplagt sted at sætte mindfulness lidt i fokus. Også sammen med sine kollegaer. Med fokus på sanser og nærvær kan du og dine kollegaer nemlig ro stille og roligt ned gennem Søerne i stabile havkajakker, og selvom en gennemsnitlig tur i Mindfullness-kajak tager fem timer, kan enhver tur skræddersyes efter jeres ønsker – og tidshorisont.

På land er der også rig mulighed for faglige indspark og ikke mindst sjov og ballade

Og lad os så få fast grund under fødderne. For selvom Silkeborg er lig med de smukke søer, kan den frodige natur og byens muligheder bestemt også nydes på land – også, når den står på dagens faglige indslag. På en teambuilding dag skal der naturligvis også forekomme en form for faglig substans i programmet, og har I behov for et mødelokale, konferencecenter eller sågar bare et sted, hvor I skal brugen tavle, et smartboard eller blot mulighed for at sætte jeres computere til et opladerstik, er dette også muligt til lands i Silkeborg.

Steder, der er værd at fremhæve for at gøre netop disse ønsker muligt, er eksempelvis Vejlsø Hus Hotel og Konferencecenter, Gl. Skoveriddergaard Hotel og Konferencecenter, Radisson BLU Hotel i Papirfabrikken eller Kongensbro Kro. Alle disse steder har både mulighed for at stille gastronomiske oplevelser såvel som store lokaler til rådighed, så I kan få netop den dag med jeres kollegaer, I har behov for. Må det godt være lidt ekstra lækkert, er det måske Gl. Skovriddergaard Hotel og Konferencecenter, I skal booke mødelokale, bord i restauranten eller eventuelt værelser hos. I restauranten, Orangeriet, kan I nyde den lækre mad i, hvor menuen er sæsonbestemt, men altid er inspireret af danske såvel som internationale retter. Nå ja, og så er hotellets bar altid et besøg værd, når de faglige indspark skal rundes af med hygge og kvalitetstid med dine kolleager, en Espresso Martini, en Gin & Tonic eller en mocktail til dem af jer, der ikke hopper med på alkoholvognen.

’Rysten sammen’ med kultur-, café- og hyggetid

Fælles for alle de steder, vi har nævnt som mulige overnatnings- og mødesteder for planlægningen af den nye kommunikationsplan, marketingsstrategi eller den nye reklame, er, at de alle ligger inde i Silkeborg eller ikke langt herfra. Hvis vi holder fast i Netop Gl. Skoveriddergaard Hotel og Konferencecenter er der ikke mere end 1,5 kilometer ind til centrum – centrum, der oser af andre restaurant- samt cafémuligheder, butikker samt barer. Skal der også lidt kulturelt og historisk ind i dagens program, er der fra Gl. Skoveriddergaard heller ikke mere end to kilometer til Silkeborg Museum, der er hjemsted for de bevarede dele af den over 2000 år gamle Tollundmand.

Nu nævnte vi kort centrum af Silkeborg som et sted, hvor der er flere forskellige muligheder for at spise godt, gå i byen og generelt lave alt det, de fleste af os forbinder med hygge og ’gang i gaden’. Og den er da også god nok. Her finder du nemlig højgastronomiske restauranter, hyggelige cafémiljøer og et shoppingunivers, der kan stille den shoppe-glade tilfreds. Restaurant Hjejlen, Traktørstedet Ludvigslyst, Brasserie Underhuset samt Restaurant Michael D er nogle af de restauranter, der er værd at fremhæve i centrum af Silkeborg, og fra hver og en af disse spisesteder kan I hurtigt og nemt bevæge jer rundt i det hyggelige net af gågader, der netop indbyder til shopping og caféhygge for enhver smag. Eller kunst, for den sags skyld, da Yerst Glas og Museum Jorn, blandt andre, kan sætte prikken over i’et for en begivenhedsrig teambuilding dag med samvær og kollegialt hygge i Silkeborg.

Har du spørgsmål? Ring til os:
71 99 26 06
1.667
Virksomheder har bedømt vores teambuilding.
4,5 ud af 5

Modtag 5 gratis teambuilding øvelser

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få tilsendt 5 gratis teambuilding øvelser