Bemærk: Denne aktivitet indebærer ikke at man skal ride!
Heste har fra naturens side brug for ledelse. De lever i flok, og lederen sørger for at flokken fungerer. Kommunikationen i flokken sker via kropssprog. Hesten mestrer at læse kropssprog på andre heste, men også mennesker. Det at begå sig med en hest kræver både fokus, ligevægt, ro og lederskab. Når disse ting er på plads, så vil hesten også følge dig. De samme principper kan overføres til din arbejdsplads og dit team.
Alle team-forløb starter med en god intro. Introduktionen består af et mindre oplæg om kommunikation, kropssprog og lighederne mellem heste og mennesker når det kommer til kommunikationen. Det giver en vigtig grundviden og forståelse inden træningen og øvelserne.
Sammen med hesten skal I udføre små øvelser. Du vil få øjeblikkelig feedback fra hesten ifht. din adfærd. Derfor vil du aldrig være i tvivl om din kommunikation virker eller ej. Din tilgang til hesten bliver justeret hen af vejen, og bliver bedre, og du vil få feedback med det samme. Du vil undervejs blive vejledt i øvelserne og udvikle din kommunikation i samråd med instruktøren. Og du vil kunne mærke hvordan dit samarbejde med hesten vil blive nemmere og nemmere når du får værktøjerne på plads.
Efter øvelserne bliver der samlet op på dagens erfaringer, og der bliver gennemgået hvordan jeres nye opdagelser og viden kan blive brugt fremadrettet i hverdagen.
Man behøver ikke at være vant til heste, og det kræver heller ikke andre specielle forudsætninger at deltage. Med andre ord kan alle være med.
Teambuilding kurset foregår udenfor på en ridebane i smukke omgivelser. Alle de heste der bruges i kurset er både rolige og venlige. Man rider ikke på hestene. Alle øvelserne foregår ved at gå sammen med sin hest og med kyndig vejledning.
I får en anderledes, positiv og lærerig oplevelse som I vil huske meget længe.
Dette kursus kan tilpasses hvis i har nogle specifikke problemstillinger eller områder som i godt kunne tænke jer at få trænet.
Få et 100% uforpligtende tilbud