Fyn byder på mange forskellige teambuilding aktiviteter. Nogle af dem kan afholdes hos jer, andre har et fast sted. Vi kan specielt anbefale vores kokkeskoler i Ringe, syd for Odense. Hvis der ikke er lige det du søger, så ring til os for at få hjælp.
Vælg kategori
Vi anbefaler at bruge Optimeet til at booke en venue. Med deres 20+ års erfaring kan de give jer god og personlig betjening og vejledning i hvilken venue der er den rette for jer.
Skal dette års teambuilding dag afholdes på Fyn, kan du her på siden finde masser af forskellige aktiviteter, jeres dag kan indeholde. Måske kan det være svært for jer at vælge, for på Fyn er der rigtig mange forskellige typer af aktiviteter og muligheder, når det kommer til at sætte de perfekte rammer for en sjov, anderledes og udfordrende dag.
En dag, der naturligvis både skal indeholde masser af godt humør, udfordrende situationer, faglige indspark, grænser, der skal testes, og naturligvis en masse skæg, ballade og hyggelige stunder i selskab med dem, du til dagligt bruger masser af tid med, men som du – grundet de travle arbejdsopgaver og deadlines – ikke altid får mulighed for at lære helt at kende. Nemlig dine kollegaer.
Egeskov Slot, H.C. Andersens Hus, Trylleskoven, Den Fynske Landsby, Danmarks Jernbanemuseum og Marstal Søfartsmuseum. Dette er blot nogle af de attraktioner, du og dine kollegaer kan tænke ind i jeres teambuilding dag på Fyn, hvor der både er plads til underholdning, konferencerum til faglige indslag og sparring og en masse kulturelle oplevelser.
Nu nævnte vi Egeskov Slot som en af de seværdigheder, der er allermest eftertragtet på Fyn, og faktisk er det det sted, der ligger nummer et over steder, du skal besøge, hvis du som turist skal et smut til Fyn. Men som firmaevent kan Egeskov Slot bestemt også være et besøg værd – et udfordrende og smukt besøg. Egeskov Slot er nemlig en oplevelse for sig, da de naturskønne områder, der ligger omkring slottet, er i en klasse for sig. Her kan I, kollega til kollega, gå arm i arm og drøfte udfordringer på den private- såvel som på arbejdsfronten, men I kan også alle samles foran Labyrinten, og i fællesskab finde den rette vej gennem stierne, der dannes af de høje buske.
Når man siger teambuilding, siger man også samarbejde og at overvinde eller rykke eventuelle grænser. Gerne i fællesskab. Måske hvor I oplever en vis højde, et sug i maven og har en fantastisk udsigt på én og samme gang. Selvom de førstnævnte attraktioner ligger inde i Odense, på nær Egeskov Slot, er der også en anden stor attraktion på Fyn, som personer – og bestemt også virksomheder – valfarter til. Nemlig bridgewalking på Den Gamle Lillebæltsbro.
I kan nemlig vælge at tage helt til Sydney for at prøve kræfter med en benrystende tur over Sydney Harbour Bridge, men I kan også pakke pas og den store rejsetakke langt væk og i stedet tage turen til Lillebælt. Den Gamle Lillebæltsbro går fra Koldingvejen på Jyllandssiden til Brovejen på Fynsiden, og på Fynsiden er velkomstcentret placeret, hvorfra I i flok kan hoppe i sikkerhedsseler og det rette udstyr og bestige Den Gamle Lillebæltsbro i op til 60 meters højde – hvis I tør? Hvis ikke, er det måske her, at den første samarbejdsprøve skal stå. Nemlig at få alle med på turen uden at gå på kompromis med en følelse af tryg- og sikkerhed.
Hvis alt ikke skal foregå i Odense, men i stedet gerne må give jer følelsen af at have oplevet Fyn fra forskellige vinkler og kanter, kan I med fordel oså skæve lidt til de andre velbesøgte fynske steder. Eksempelvis Fåborg og Svendborg med et hyggeligt byliv, Kerteminde med et skønt havnemiljø, Broholm Slot med over 700 år på bagen, Danmarks Fugle Zoo eller Skibhusgården Natur- og Friluftscenter, der formidler en masse aktivitetsmuligheder i naturen. For en gruppe af kollegaer er der altså masser af muligheder for en dag med hyggelige timer og rum for faglige indspark i andre byer end lige Odense. Men har I lyst, kan I kombinere det fynske opland med storbystemning i Odense.
Selvom vi ikke skal glemme resten af Fyn, er der ikke noget at sige til, at Odense ér en populær størrelse. Hvert fald ikke, når det kommer til muligheder inden for teambuilding. Gastronomi, historie, gåder og mysterier samt flotte lokaler og fantastiske spisesteder er, hvad der er samlet i én og samme by. Nemlig Odense. I Odense kan I vælge enten at starte eller slutte dagen med et godt måltid og dertilhørende drikke. Starter i dagen med brunch på eksempelvis Restaurant Nordatlanten, Eydes Gastro Pub (eller bare ’Eydes’, hvis man spørger en vaskeægte o’ensegenser) eller café Kræs, kan I slentre videre til teambuilding aktiviteter rundt omkring i Odense.
Ja, starten på en succesfuld dag i teambuildingens tegn kunne sagtens lægge ud med en god, solid brunch på en af de tre nævnte steder inde midt i Odense. Derfra er der nemlig gåafstand til eksempelvis ODEON, der er et af de største kulturhuse i Danmark med 1740 siddepladser og 3000 ståpladser i store sal, den smukke ’Kunstbygningen Filosoffen’ ved Odense Å eller H.C. Andersen Odense.
Og lad os lige dvæle lidt ved H.C. Andersen's Odense. For de fleste af os er udmærket klar over, at vores største danske forfatter nogensinde, Hans Christian Andersen, levede og åndede det meste af sit liv i netop Odense. Det er naturligvis noget, som odensegenserne er stolte af at kunne tilskrive deres elskede by, og derfor er hans fødested og barndomshjem samt Møntergården, H.C. Andersens Museum og eventyrskulpturerne rundt omkring i byen også værd at have in mente, når teambuilding dagen i Odense og/eller på resten af Fyn skal planlægges. Her kan I nemlig både få genopfrisket eventyrerne, få et indblik i livet som Hans Christian i de første barneår, men også løse opgaver i fællesskab på museet – og hvem ved, måske finder I ud af, at der gemmer sig en lille eventyrnørd i én af kollegaerne?
I Odense må man sige, at der er noget for ethvert teams smag. Og skal dagen afsluttes med et brag, hvor den styrkede kollegaånd skal fejres, finder I barer, caféer, bodegaer og cocktailsteder rundt omkring i hele midtbyen, hvor I kan sætte punktum for en vellykket dag – en vellykket dag i dit og teamets tegn.