Vælg kategori
Vi anbefaler at bruge Optimeet til at booke en venue. Med deres 20+ års erfaring kan de give jer god og personlig betjening og vejledning i hvilken venue der er den rette for jer.
Nykøbing F., Maribo, Rødby, Stubbekøbing, Bandholm eller Gedser? På Lolland-Falster er der ikke bare én men flere forskellige hyggelige og ikke mindst mulighedsrige byer, der bare venter på at tage imod dig og dine kollegaer til en dag i teambuildingens tegn.
Lolland-Falster er ofte en glemt perle, når man kigger på potentielle steder at planlægge en dag (eller måske et par dage?) sammen med sine kolleger på Sjælland. Det er en skam, for ligegyldigt hvor, du kigger hen i det Lolland-Falsterske højland, er der rig mulighed for at planlægge en dag med alt fra fysiske aktiviteter, hjernegymnastik, smuk natur og spændende historie, men naturligvis også med plads til faglige indspark – faglighed, der kan udfoldes i naturskønne rammer med mulighed for overnatning.
Dét vender vi tilbage til, men først et kig på, hvilke forskellige steder og aktiviteter, I kan overveje, når I planlægger en dag i kollegialt lag på disse breddegrader.
Der er teater, revy, butikker, restauranter og caféer. Der er museer – moderne såvel som historiske – og der er kunst, kultur og kølige drikke med udsigt til vand og skov. For mange er Lolland-Falster stedet allersydligst på Sydsjælland, hvor man kun tager hen, når den står på sommer og sol over Marielyst. Dét er en skam, og derfor er vi glade for, du har klikket dig ind på siden med et fint lille overblik over, hvilke muligheder I har for jeres teambuilding dag, når I overvejer at bruge den et eller andet sted her på Lolland Falster.
Vi startede afsnittet med at nævne nogle af de ting, der kan stå på programmet, når teambuildingen skal afholdes. Her er nemlig aktiviteter, spisesteder og smukke, kulturelle perler gemt rundt omkring i byen, og faktisk skal I ikke bevæge jer vidt omkring for både at få noget til ganen og maven, opleve noget, I ikke ser hver dag – hvad end, det er aktivt eller fagligt. Tag en tur på Middelaldercentret udenfor Nykøbing, og bliv både klogere på en svunden tid, men prøv også selv kræfter med en tur i den magiske skov sammen med dine kollegaer. Oplev unik kunst på Fuglsang Kunstmuseum på det østlige Lolland og på Galleri Matthies på Falster, hvor du kan smage indehavernes egen økologiske hjemmebryg. Tag på Brandmuseum i Nykøbing, smut en tur i Lalandia i Rødby, eller slå et smut forbi Naturpark Maribosøerne. Ja, det er alt sammen noget, I med fordel kan opleve sammen som kollegaer, så der er fælles oplevelser at snakke om, når I samles til fredagsbarerne fremover.
Lad os i første omgang lige dvæle lidt ved Naturpark Maribosøerne. Her er der nemlig rig mulighed for, at I side om side kan få den vaskeægte lollandske luft ind under huden. Maribosøerne er et af Danmarks største ferskvandssystemer, og måske kender I allerede til Søndersø, der er Danmarks 8. største sø, og som består af i alt tre bassiner med blandt andet 13 regulære øer og seks småholme – en sø, I med fordel kan tage teamet med på tur ud på. Her er det muligt at få guidede ture rundt i reservatet og på de mange, store søer, og I kan specialbestille de guidede ture og dermed gøre det til helt og aldeles jeres egen tur. Måske med madpakker, øl og vand og ellers intet andet end hyggelige timer sammen med kollegaerne.
Hvad end, I overvejer at tage turen rundt fra den vestlige del af Lolland og hele vejen over til den østlige del af Falster – måske endda ved Danmarks sydligste punkt, Gedser – kan I vælge forskellige steder at indlogere jer, hvis I planlægger en udvidet teambuilding weekend eller blot et par dage.
Tag eksempelvis på Hotel Falster, der er ideel for overnatning med hele 70 værelser og en eftertragtet restaurant. Blandt andet med stor morgenmadsbuffet. Hotel Falster er en oplagt base for jer, hvis I overvejer at afholde jeres teambuilding inde i selve Nykøbing, både fordi, at Nykøbing giver jer et hav af muligheder, som vi allerede har nævnt i tidligere afsnit, men også fordi, at Hotel Falster danner de perfekte rammer for et sted at afholde konferencer, foredrag, workshops eller store såvel som små møder. Måske skal I have gennemgået årsrapporten, marketingteamets budget skal fastlægges, eller måske skal I brainstorme med henblik på at planlægge årets julefrokost eller firmaets nye reklamefilm? Ligegyldigt, hvad der står på dagsordenen under punktet ’Faglig gennemgang’, er der plads til det på Hotel Falster. Men også på Ny Kirstineberg. Især, hvis en fuldstændig formidabel natur er vigtig for jer.
Ny Kirstineberg Gods er nemlig beliggende nord for Nykøbing og er omgivet af storslået natur, som altid står til rådighed for jer, der besøger steder. Naturen ér virkelig storslået ved Ny Kirstineberg Gods med sine cirka 3000 kvadratmeter, der indebærer en lille sø, eventyrlige træer og med en sti, der fører jer direkte ned til Guldborgsund. Ny Kirstineberg Gods er virkelig et sted for sig at afholde sin teambuilding dag – eller hvert fald noget af den – men faktisk kan hele dagen afholdes i disse eventyrlige omgivelser. Ny Kirstineberg danner nemlig i forvejen rammerne for et hav af teambuilding aktiviteter og pakkeløsninger. HVIS I vel at mærke planlægger jeres arrangement med øje på Nykøbing eller den centrale såvel som nordlige del af Falster.
Overvejer I derimod at kigge lidt mere mod Lolland, kan I for det første sagtens stadig indlogere jer på Ny Kirstineberg Gods, men I kan også søge mere øst på og finde et andet sted på Lolland og slå jer ned på jeres teambuilding dag. Eksempelvis Bandholm Hotel, der – som de to førnævnte steder på Falster – giver jer det perfekte udgangspunkt for at afholde jeres faglige møder på en dag, der ellers er spækket til randen med begivenheder, arrangementer, sjov, hygge samt god mad og drikke. Alt sammen med mange af de mennesker, du hver evig eneste dag, uge og måned bruger masser af timer sammen med. Nemlig dine kollegaer.