På en teambuilding dag i Hillerød kan programmet indebære en snert af natur, royale toner, gastronomi og aktiviteter. Især natur og dét at føle sig lidt royal er oplagt grundet Frederiksborg Slot, hvor Slotshavens naturskønne rammer inviterer jer inden for til mad, hygge, drikke og faglige snakke. Hillerøds rammer er rigtig gode til en teambuilding dag, og her på siden kan du også læse lidt om, hvilke muligheder I har for netop det i Hillerød.
Vælg kategori
Vi anbefaler at bruge Optimeet til at booke en venue. Med deres 20+ års erfaring kan de give jer god og personlig betjening og vejledning i hvilken venue der er den rette for jer.
Velkommen til Hillerød. Hillerød er beliggende på Nordsjællands grønne arealer med masser af muligheder for privatpersoner såvel som virksomheder, og sidder du netop i virksomhedsregi og har fået til opgave at finde det sted, hvor jeres årlige teambuilding skal finde sted, er der stor sandsynlighed for, at du er havnet på den rette side.
Ja, Hillerød kan absolut være stedet for jer, hvis I søger et sted i Nordsjælland, hvor I skal tilbringe en dag i kollegialt lag. Her er både aktiviteter, spisesteder og smukke, kulturelle perler gemt rundt omkring i byen, og faktisk skal I ikke bevæge jer vidt omkring for både at få noget til ganen og maven, opleve noget, I ikke ser hver dag, og samtidig få en på opleveren, hvad end det er aktivt eller fagligt.
Hillerød emmer af muligheder for den store såvel som lille gruppe af kollegaer, da der på disse kanter er rig mulighed for at kombinere en dag med ’rysten sammen’ i teamet og gode samarbejdsmuligheder med faglige, relevante indslag i en og samme by. Hillerød ligger ikke mere end knap 30 kilometer fra København, men det betyder ikke, at I er nødsaget til at drage mod Hovedstadens dynamiske byliv, hvis I starter jeres teambuilding i Hillerød. I kan nemlig sagtens bruge en hel dag – faktisk flere, hvis dette skulle være tilfældet – i den nordsjællandske handelsby grundet alle dens aktivitets- og udflugtsmuligheder, men også byens gode, eftertragtede spisesteder for store såvel som små selskaber. Og det er både, hvis sommervarmen gør det muligt for jer at være under åben himmel, eller hvis vinterkulden tvinger jer indenfor.
På Hillerød Stadion kan I se fodbold, i Slots Bowl kan I bowle, i Hillerød Svømmehal kan I have dagens aktive indslag, eller I kan tage et smut forbi den lokale tennisklub og få lidt sved på panden. Der er ikke det, I ikke kan i Hillerød, men det de fleste forbinder Hillerød med, er dens unikke arkitektur og grønne arealer med blåt blod i årerne. Hillerød er nemlig i særdeleshed kendt for det velbevarede Frederiksborg Slot og dertilhørende Slotshave. Slottet er beliggende lige midt i Hillerød, og det er derfor udgangspunktet for mange turister såvel som lokale, når dagen skal bruges i centrum af byen.
Fra slottet kan I slentre ned gennem Slotsgade, der – som navnet så rigtigt fortæller – ligger i forlængelse af broen over voldgraven mellem byen og slottet. Slotsgade løber ned gennem byens hyggelige gågade, hvor spisesteder og barer ligger side om side med byens eftertragtede butikker. Mætter gågaden ikke lysten for shopping og butikskiggeri, kan I i stedet bevæge jer ned mod SlotsArkaderne, der er byens shoppingcenter, som tilføjer en lang række andre muligheder for både shoppinglysten og udvalget for at finde noget til både den brummende sult eller tørstige hals.
Der er yderst smukt på slottets arealer, og faktisk spreder hele området sig over store dele af Hillerød – naturligvis altid i forlængelse af selve slottet – men rundt omkring på de grønne arealer kan I passende klare faglige snakke ned gennem de snorlige hække, kegleformede buksbom, urter, blomster samt fritvoksende vildskab.
Frederiksborg Slotshave er delt op i to vidt forskellige haveanlæg, den symmetriske barokhave og landskabshaven med dens store græsflader, søer og snoede stier, og ligegyldigt hvor I starter jeres walk ’n talk rundt i Slotshaven, er der altid noget at se på og studse over, mens nye idéer og gennemgang af tidligere projekter bliver snakket igennem mellem dig og en til flere kollegaer. Ja, smukke grønne områder sætter de perfekte rammer for en faglig snak om stort og småt, for med naturens rolige hånd omkring jer er det altid lettere at gennemgå tungere, fagligt stof.
Bevares, Slotshaven er noget helt, helt unikt, men når I alligevel er på disse kanter, kan I jo også overveje faktisk at tage et kig inden for bag slottes murer – som et kulturelt indspark til jeres teambuilding dag, der måske ellers står på god mad, vin, gode snakke (faglige såvel som personlige) og masser af kollegialt kvalitetstid? Frederiksborg Slot blev bygget af Christian 4. i starten af 1600-tallet, og slottet er Nordens største renæssanceanlæg. Slottet og dets konstruktion samt arkitektoniske detaljer skulle fremhæve og styrke Christian 4.s position som en magtfuld europæisk monark, og derfor er slottet udsmykket med både symbolske og dekorative elementer. Eksempelvis det store Neptunspringvand og Kongefløjens marmorgalleri, og faktisk rummer Frederiksborg Slot over 500 år af danmarkshistorien. Dét og meget mere vil I også opleve ved et besøg indenfor såvel som ude i Slotshaven gennem portrætter, malerier, arkitektur, møbler og forskellige kunstværker.
Rigtig mange lægger slottet et smut forbi, når de er turister i området, og derfor er det bestemt også et stykke danmarkshistorie, som sagtens kunne være en del af jeres teambuilding. Både i forhold til at gå og sammen snakke om de forskellige historier, detaljer og malerier, men også til at huske tilbage på og snakke om, når I sidder ved frokostbordet torsdag middag nede i kantinen. Og apropos at få stillet sulten, er der bestemt også mulighed for netop dette i slottes grønne områder.
Midt i Slotshaven ligger nemlig Café Havehuset, der serverer dejlige, traditionelle danske anretninger i hyggelige rammer. Café Havehuset er en gammel kro med klassisk bindingsværk, som ligger helt inde midt i det bevoksede område i én af Slotshaveområderne. Derfor vil I altså kunne nyde lækker, traditionel mad omringet af træer, buske og, i forårs- samt sommerperioden, velduftende blomster – mad, der nok rigtig kan betragtes som et godt, gammeldags koldt bord med alt hørende dertil i form af øl, snaps og andet vand.
Besøger I spisestedet om sommeren, eller tillader forårs- eller efterårssolen det også, kan I nyde frokosten med vådt og tørt ude på kroens terrasse. Ramler jeres kollegadag ind i uvejr eller bare koldt og trist efterårstendenser, kan du og dine kollegaer i stedet samle jer indenfor i Havehusets hyggelige stue.
Der er naturligvis andre muligheder for at samles til en god frokost eller middag efter en endt succesfuld dag med teambuilding i Hillerød, for den lange Slotsgade, der forbinder Frederiksborg Slot med det dynamiske byliv, huser masser af netop spise- og gå-i-byen-steder. Her kan især nævnes velbesøgte steder som Willy’s Restaurant, Rib House eller byens bager, City Bakery, hvor I kan nyde en kop kaffe, en sandwich eller en lækker kage, inden I drager videre ud mod dagens aktiviteter. Alle steder ligger i centrum af Hillerød, og det er naturligvis også her, I kan gå ud og få gode drinks eller fadøl, når I har været igennem alle dagens teambuilding aktiviteter – aktiviteter, der formentlig både giver lidt til den faglige, sociale og udfordrende konto.