I det tidligere Statsfængsel i Vridsløselille kan I enten prøve kræfter med at bryde ind - eller ud - af det sagnomspundne fængsel. Læs mere om Prison Break-In og Prison Break-Out hér.
Prison Break-In starter foran den ikoniske, grønne port der er kendt fra de populære film om Olsen Banden, og hér opdeles I, i ”Bander” på 7-8 personer. Og det er nu op til hver bande at samarbejde om at bryde ind i fængslet.
Hver bande skal bestemme hvem af medlemmerne, der skal være de ”indsatte”, der føres ind i de gamle fængselsceller, og hvem der skal være de ”udsatte”, der skal bryde ind i fængslet.
Når dette hæsblæsende spil går i gang, udstyres de udsatte med laserpistoler, og skal kommunikere med de indsatte via indsmuglede telefoner. Hermed ledes banderne rundt omkring fængslet, på jagt efter vagternes sikkerhedsskabe, der vil lede dem ind til de indsatte, som skal befries.
Men let skal det ikke være! De indsatte, som er indenfor murene, har forskanset sig i vagternes kontroltårn, og her kan de vha. store kort og gamle sagsmapper afkode ledetrådene til, hvordan sikkerhedsskabene udenfor murene, skal låses op.
Klar kommunikation, snarrådighed og samarbejde er nøglen til at blive den hurtigste bande, og dermed til at få løsladt de tilfangetagne bandemedlemmer. Men intet er afgjort før det sidste skud er affyret, for det er selvfølgelig altafgørende, om I rammer, når I skyder og om I dukker jer, når I bliver skudt på, i denne skøre og gådefulde teambuilding-aktivitet.
Jeres kammerat sidder inde… igen! I er på besøg i fængslet for at hjælpe ham/hende med at snige sig ud. Iført fangedragt og lænket fast til vandrørene i sin fængselscelle, er det dog ikke så lige til.
Alle holddeltagere skal have gang i de små grå for at fuldføre en flugtplan lagt af en tidligere indsat. Og planen skal fuldføres inden besøgstiden løber ud, og chancen er forspildt.
I Prison Break-Out inddeles I, i hold af 5-6 personer, og skal ikke alene samarbejde om at slippe ud af et Escape Room i en ægte fængselscelle, men I skal faktisk samarbejde om at slippe hele vejen ud af fængslet.
På vej ud forbi vagterne skal I dog huske alle remedier til en katapult, som I skal bygge og skyde en nøgle ud over fængselsmuren. Og hermed skyde jer vej ud i friheden.
Denne hæsblæsende finale foregår side om side med jeres kollegaer, der ligeledes forsøger at slippe ud, og vinderholdet er det første hold til at skyde nøglen over fængselsmuren og låse døren op udefra.
Få et 100% uforpligtende tilbud