Persontyper på 2-7 timer
Relationer holder en virksomhed sammen - Forstå hinanden og se styrkerne i forskellighederne
I bliver introduceret til et fælles sprog, der hjælper jer til på en sjov og anerkendende måde at blive klogere på, hvordan I hver især bidrager med noget forskelligt til samarbejdet, og hvorfor I har forskellige kommunikations- og arbejdsmåder.
I får et unikt indblik i jer som team, og I skaber stærkere og mere effektive relationer. På workshoppen kommer I gennem en række lærerige og sjove aktiviteter, hvor I lærer mere om jer selv og hinanden. I får masser af muligheder for at anerkende hinandens bidrag til den fælles opgaveløsning.
Bliver du puttet i en kasse?
I hverdagen har vi mange forestillinger om hinanden - begrundet og ubegrundet. Dette er en dag, hvor de kasser vi alligevel putter hinanden i bliver mere kvalificeret.
Bedre forståelse for andre persontyper
På workshoppen får I gennem en engagerende proces en øget opmærksomhed på, at vi som forskellige persontyper agerer forskelligt i en given situation. Det hjælper til at forebygge misforståelser, forbedre kommunikationen og øge effektiviteten i teamet. Workshoppen planlægges til at tage 2-7 timer alt efter jeres ønsker.
Workshop inspireret af personprofiler
På workshoppen arbejder vi ud fra Jungs persontyper, der er oversat til fire farveenergier, som vi kender det fra forskellige personprofilværktøjer. Hver farveenergi repræsenterer de forskellige præferencer, vi har, når vi løser en opgave eller kommunikerer. Vi har allesammen adgang til alle fire farver - det er bare forskelligt fra person til person, hvilke farver vi har lettest adgang til.
I starten af workshoppen laver alle en selv-vurdering af sine farvepræferencer efter en introduktion til værktøjet. Resten af workshoppen træner vi brugen af de fire farver gennem sjove og anerkendende øvelser.
Efter nogle timer sammen har I:
- Haft det sjovt sammen
- Anerkendt hinandens forskelligheder og bidrag til opgaveløsningen i hverdagen
- Øget opmærksomhed på egen kommunikationsstil
- Trænet at tilpasse sin kommunikation til andre profiltyper end sin egen
- Øget jeres forståelse af hvorfor vi har forskellige tilgange, når vi skal løse en opgave
- Blevet introduceret til personprofiler som værktøj.
Vi kommer gerne til jer
Vi aftaler nærmere hvor vi mødes. Det kan være på arbejdspladsen eller ekstern mødefacilitet. Vi er baseret i København og kommer gerne ud til opgaver på Sjælland, Fyn og omkring Aarhus, men dækker desværre ikke resten af Jylland.
Pris
Fra 9.500 kr. ekskl. moms.
Konsulent
Vores konsulent er certificeret i en række forskellige personprofilværktøjer og har stor erfaring i at sikre, at I får en både sjov og udbytterig workshop, der gør en forskel tilbage på job.
Modtag flere informationer
Få et 100% uforpligtende tilbud