Fårehyrder for en dag
Teambuilding på folden - find retningen sammen
Kan I få flokken med jer? En stor flok får, en fælles opgave og en plan. Hvor svært kan det være?
Det finder I hurtigt ud af, når I træder ind på folden og sammen skal få 40 får til at bevæge sig i den rigtige retning. Her venter en anderledes oplevelse med frisk luft, grin og nye perspektiver på hinanden.
Sammen med fårene får I mulighed for at opleve jeres samarbejde på helt nye måder. Undervejs løser I en række sjove og udfordrende opgaver, hvor I skal lytte, koordinere og finde løsninger sammen. Og fårene? De reagerer på det, I gør - og giver jer kontant feedback på jeres samarbejde.
Når måden vi arbejder sammen på, bliver tydelig
Måske opdager I, at flere sætter retningen på én gang. At en god idé ikke bliver hørt. Eller at det hele lykkes, når I stopper op og får en fælles plan.
På folden bliver jeres måder at samarbejde på synlige. I kan prøve noget af, justere og se, hvad der sker. Det giver både noget at grine af og noget at tale om.
Mellem opgaverne hjælper en konsulent jer med at sætte ord på oplevelserne og forbinde dem med hverdagen på arbejdspladsen. Hvad gjorde forskellen? Hvornår lykkedes I som hold? Og hvad vil I gerne tage med hjem?
En fælles oplevelse, der bringer jer tættere sammen
I kan efter to timer på folden med fårene supplere oplevelsen med tid til at tale om, hvad I har opdaget om jeres samarbejde - og hvad I vil tage med hjem i hverdagen.
Arbejdet med fårene på folden er en simulering af jeres daglige samarbejde, og derfor får I masser af input, der gør jeg klogere på, hvordan I kan blive endnu bedre sammen. Derfor tilbyder vi, at vi bruger tid sammen efter de to timer på folden.
Når tiden på folden suppleres med yderligere to til fem timer sammen, får I mere tid til at gå i dybden med jeres samarbejde og omsætte erfaringerne fra folden til konkrete aftaler.
Mødepakker og det praktiske
Vi tilbyder mødepakker og programmet tilpasser vi jeres ønsker og behov - hvad enten I vil styrke fællesskabet, blive klogere på hinanden eller arbejde med en konkret udfordring i teamet.
I behøver ikke vide noget om får på forhånd. I bliver guidet jer gennem opgaverne og konsulenten skaber rammerne for, at I kan være nysgerrige, prøve jer frem og lære sammen.
Oplevelsen foregår på et landbrug i Hovedstadsregionen. Her danner naturen og gårdens omgivelser rammen om en dag væk fra de vante mødelokaler.
Klar til at se, hvad der sker, når I skal have flokken med jer? Kontakt os, og hør om mulighederne for jeres team.
Modtag flere informationer
Få et 100% uforpligtende tilbud